Nyt show

Ny sæson, ny fest, ny værtinde

Nyt show 29/8

Er du klar til at blive blæst bagover af fest og farver? Den 29. august åbner vi dørene til vores nye Dinnerparty – KONFETTI! En eksplosion af underholdning, hvor vi slipper alt løs og lader glitter og magi regne ned over dig i den ikoniske Cirkusbygning!

En stjerne vender hjem
Vores show består af nogle af de mest talentfulde artister derude – og i år har vi en helt særlig overraskelse! Efter mere end 10 år vender artisten og sangeren Jasmin Gabay tilbage til Cirkusbygningen, denne gang som aftenens værtinde, der guider dig igennem det spektakulære show.

Glæd dig til en aften, hvor Jasmin – sammen med alle vores fantastiske artister – sørger for, at festen når helt nye højder!

Glæd dig til …

Musik, der får dig op af stolen
Fra gåsehudsfremkaldende ballader til vilde beats – vi fortolker tidens største kunstnere, og du kan bl.a. glæde dig til en storslået Robbie Williams-medley med hits som Let Me Entertain You!

Vild akrobatik, dans og cirkusmagi
Forvent det uventede, når vores fantastiske artister præsenterer højtflyvende akrobatik, smukke koreografier og spektakulært artisteri.

Humor, overraskelser og ren feststemning
Aftenen byder på en cocktail af crazy komik, store følelser og magiske øjeblikke, der rammer dig som en konfettikanon på fuldt tryk!

10 unikke shownumre
Hvert shownummer i KONFETTI står stærkt for sig selv – uden en rød tråd, men med masser af wow-effekt! En alsidig, magisk oplevelse, hvor der er noget for enhver smag.

Tid til at fejre livets store øjeblikke
Har du fødselsdag, jubilæum eller noget helt tredje at fejre? Så glæd dig til vores festlige fejringsnummer, hvor vi hæver glasset og giver aftenens hovedpersoner den opmærksomhed, de fortjener!

Festen fortsætter
Aftenen kulminerer i en storslået finale, hvor vi går all in på farver, energi og stemning – men festen slutter ikke her! Du kan feste videre til de bedste hits på dansegulvet i Cirkusbygningens natklub!

Så saml dine venner, find festhumøret frem, og vær med til at kaste dig ud i den største fest! 

Wallmans Dinnerparty er et internationalt show, der udføres primært på engelsk og derfor kan nydes af unge og voksne. Der forekommer sprogbrug med seksuelle referencer. Vi tager forbehold for at artisterne kan blive skadet eller syge, hvilket vil medføre ændringer i showets sammensætning og indhold.

Book billetter

Book dine billetter via telefon +45 3316 3700, mail wecare@wallmans.com eller online.

Wallmans Dinnerparty KONFETTI spiller torsdag – lørdag fra 29. august 2025 til midten af juni 2026. Prisen afhænger bl.a. af hvilken dag og kategori, du vælger.

Er I en større gruppe eller en virksomhed på min. 25 personer? Så send en forespørgsel til Customer Care.

Menu

Når du booker billetter til Wallmans Dinnerparty er der inkluderet en lækker 4-retters middag.

Menuen skal altid forudbestilles. Husk at fortælle os, hvis du har allergi, diabetes eller lignende, så vi kan tage hensyn og tilpasse menuen på bedst mulig vis. Hvis intet andet er oplyst senest en uge før showet, vil I automatisk få serveret vores Wallmans menu.

Vi anbefaler desuden at du og dit selskab forudbestiller lidt drikkevarer, som vil stå klar på jeres bord ved ankomst.

Program

KL. 17.30
Dørene til Cirkusbygningen åbnes. Underholdning i foyeren

KL. 17.50
Seating. Du og dit selskab vil blive anvist et bord i Cirkussalen

KL. 18.00
Dinnerparty. Den 4-retters middag serveres og nydes før, under og mellem shownumrene

KL. 23.00
Showet er slut, og festen i natklubben er i gang (natklubben åbnes for nye gæster kl. 23.30)

Vi tager forbehold for ændringer i programmet.